Fastelavn 2018
20. februar 2018 · Nyheder · Skrevet af graestedspejderne
De Grønne Spejdere hjalp med fastelavnsfesten på plelehjemmet
På Skovsminde Plejecenter havde de Grønne spejdere i Græsted gjort klar med rafter til tøndeslagning, som var arrangeret af Græsted handels- og erhvervsforening i samarbejde med Skovsmindes venner og personalet fra Aleris Omsorg.
Det var 7. gang at Skovsminde samarbejdede med Græsted handels- og erhvervsforening og de Grønne spejdere i Græsted for at afholde fastelavn.
Der blev uddelt gaver til både kattekonge og kattedronning, samt til bedst udklædte børn. Der blev også kåret en kattekonge og kattedronning i voksenkategorien, hvor beboerne og de andre voksne deltog. Da børnene havde slået katten af tønden blev der kåret en Kattedronning og Kattekonge, som vandt en præmie.
Fotos: Filip Blume Samuelsen
Fastelavn i Spejderhytten
Vi holdt selvfølgelig også fastelavn hjemme i hytten. Det skete onsdagen efter på rigtig spejdermaner 🙂